Courtois får come back - og spilletid til Kepa

Ni måneder efter sin skrækkelige korsbåndsskade er Thibaut Courtois klar til come back i morgendagens kamp mod Cádiz, hvor Real Madrid kan blive spanske mestre, hvis man vinder kampen og Barcelona efterfølgende ikke selv vinder udekampen mod Girona.

Den belgiske verdensklassemålmand var klar til come back tidligere på sæsonen, men blev så ramt af en meniskenskade i det andet knæ og den skade er han nu kommet sig over og har trænet med i fuldt omfang i et stykke tid i Ciudad Real Madrid.

Thibaut Courtois får dog ikke hele kampen, for ifølge spansk presse kommer også Kepa ind og får lidt spilletid.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...